OBS: Klinikken er lukket på ubestemt tid

Da jeg desværre skal sygemeldes på ubestemt tid, holder klinikken lukket.
Hold øje med min Facebook side, hvor jeg løbende vil lave opdateringer.

Behandling af hovedpine tilbydes

Lider du, som mange andre danskere, ofte af hovedpine, og kunne du tænke dig at få en behandling, der virker? Så er du kommet til det helt rette sted. Jeg er kiropraktor, og jeg er særligt specialiseret i ryggen, som ofte er der, hvor din spændingshovedpine eller migræne stammer fra. 

​Langt de fleste oplever desværre hovedpine. 8 af 10 personer har haft hovedpine i løbet af det sidste år. Ca. 5 % angiver at have hovedpine en eller flere gange om ugen. Blandt børn har 40 % haft hovedpine inden 7-årsalderen og 75 % har haft hovedpine inden 15-årsalderen. Så hovedpine er desværre en helt almindelig lidelse hos både børn og voksne, som for nogen kan være meget hæmmende for deres daglige funktionsniveau.

Jeg tilbyder en vedvarende og længerevarende behandling af hovedpine i Odense, og min klinik er let at komme til, uanset om du for eksempel kommer fra Søndersø, Otterup eller et andet omkringliggende område. Min centrale beliggenhed i Odense betyder også, at jeg har patienter fra hele landet, så uanset hvor du kommer fra, er du velkommen hos mig.

Jeg har fokus på sammenhængen mellem muskler, led og bindevæv

Jeg har et stort fokus på hele sammenhængen mellem muskler, bindevæv og led. På den måde er du sikret en effektiv behandling af hovedpine, idet jeg også undersøger og behandler de omkringliggende områder, der ofte kan være årsagen til hovedpinen.

Der findes forskellige typer hovedpine som jeg som kiropraktor kan afhjælpe eller lindre. Det er derfor vigtigt at man gør sig bevidst hvilken karakter hovedpinen har, og hvor den sidder lokaliseret.

Spændingshovedpine

Ca. 6 ud af 10 personer, der har hovedpine, lider af den type, der kaldes hovedpine af spændingstypen eller blot spændingshovedpine.

Hvis din hovedpine mærkes i begge sider af panden eller tindinger, og til tider er kombineret med nakkesmerter, kan der være tale om den såkaldte spændingshovedpine.

Det vides ikke præcist, hvorfor man får spændingshovedpine, det er ofte en kombination af flere ting. Erfaringen viser, at meget stillesiddende og statisk arbejde kan være én grund. Desuden kan hovedpinen udløses, hvis man føler sig meget presset eller er stresset.

Nakke-udløst hovedpine

Hvis din hovedpine primært mærkes i den ene side af nakken, det vil sige, du primært har ondt i højre eller venstre side, og primært i baghovedet, så er der højst sandsynligt tale om den nakke-udløste-hovedpine.

Det, du mærker, er at hovedpinen typisk forværres eller fremkaldes af bestemte nakkestillinger eller nakkebevægelser, og der er nedsat bevægelighed af nakken i en bestemt retning. Du kan altså have ondt eller føle dig spændt i nakken, når du bevæger hovedet.

Det er absolut også muligt at have en kombination af ovenstående, ligesom en spændingshovedpine kan trigge et migræneanfald hos en person kendt med migræne.

Børn og hovedpine

Som tidligere beskrevet oplever mange børn også hovedpine i deres dagligdag. Jeg opfordrer altid til at få drøftet tilbagevendende hovedpine hos børn med egen læge og evt. supplere med et tjek af synet, og hvis der ikke kan findes en bestemt årsag til hovedpinen hos børn, er det en god idé at få bestilt en tid!

Jeg har meget god erfaring med behandling af børn med hovedpine, og de responderer hurtigt og rigtig godt på behandling. Det er desværre meget normalt for børn at opleve hovedpine, og der er ingen grund til at de grundet hovedpinen trækker sig ind i sig selv, mistrives i skolen eller fravælger fritidsaktiviteter og venner, når de kan hjælpes så godt. 

God erfaring med behandling af hovedpine

Jeg har heldigvis rigtig god erfaring med at behandle patienter med både spændingshovedpine og nakke-udløst hovedpine. Endvidere hjælper jeg ofte migrænepatienter til at opleve en markant lindring i enten hyppighed eller intensitet af deres migræneanfald. Nogle oplever endda, at vi kan holde dem helt fri for migræneanfald ved at de kommer til jævnlige behandlinger.

Det er selvfølgelig vigtigt først at få defineret hvilken hovedpine der er tale om. Herefter målrettes min behandling af dine muskler og led til lige præcis din problematik. Endvidere er det også vigtigt at vi får drøftet evt. vedligeholdende faktorer i dagligdagen, som kan spille ind på din hovedpine, så vi skruer på flest mulige knapper og dermed afhjælper eller lindrer din hovedpine.

For at sikre alle mine patienter den bedste behandling sætter jeg altid ekstra tid af til hver enkelt. Det betyder, at jeg kun tager to patienter i timen.

Udover behandling af hovedpine tilbyder jeg bl.a. også behandling af bækkenløsning, hold i ryggen og Reiki healing

Book en tid til behandling af hovedpine hos mig

Kunne du tænke dig at prøve en behandling af hovedpine hos mig, så er du velkommen til at kontakte mig med henblik på at booke en tid til behandling eller indhente yderligere information. 

Lone er fantastisk – har sjældent mødt et menneske der er SÅ forstående og empatisk! 


Når Lone behandler mine børn giver hun sig god tid og forklarer altid hvad hun gør, inden hun gør det. Jeg går gerne fast ved Lone, da jeg er SÅ tryg ved hende og hendes måde at behandle på.


Mikala Brun Hansen

Vil give de bedste anbefalinger til Lone


Efter 2 år med smerter i ryg og andre behandlingsformer afprøvet, var der hjælp at få hos Lone med behandling og ikke mindst med samtale og forståelse for at finde årsagen til smerterne. Det var en øjenåbner for mig og det gav stof til eftertanke


Majbrit Jørgensen

Virkelig dygtig og kompetent kiropraktor! Har deltaget på babymotorikhold


– og fået virkelig mange gode øvelser, tips og tricks, og ellers en masse viden og info om lige netop det stadie mit barn er på. Lone er helt nede på jorden, og dygtig til at tilpasse aktiviteter/øvelser/råd efter hvilke børn der er med.

Kun de varmeste anbefalinger herfra!


Anja Hoffmann Holst

Dygtig med høj faglighed, empati og ser, møder og behandler det hele menneske.


Både kroppen, psyken og sjælen er der fokus på. Positiv, varm, imødekommende og ærlighed beskriver den behandler man møder.


Kira Rasmussen

Kan kun give mine varmeste anbefalinger. Lone tager helheden under behandling og ikke kun kiropraktik


– jeg har været RIGTIG mange andre steder, men kun Lone knækkede koden på min udfordring


Suzette Nielsen

Det er helt vildt hvilken ro, der er kommet på vores datter.


Det er helt vildt hvilken ro, der er kommet på vores datter, vi har fået et helt andet barn, hun er glad og går og synger. Der er meget mere ro og vi kan snakke om tingene uden at hun bliver sur og gal, det er helt fantastisk.


Heidi M.

Har du brug for en tid?​​

Du ​er velkommen til at kontakte mig via. formularen hvis du ønsker at booke en tid. Du kan også booke tid via online bestilling. Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Krop Og Sind V/ Kiropraktor Lone Siegismund

CVR: 40458638

Rugårdsvej 46D, 5000 Odense C

- Klik her for rutevejledning

Find vej

Åbningstider

Mandag

09.00 - 17.00

Tirsdag

08.30 - 13.00

Onsdag

08.30 - 16.00

Torsdag

16.00 - 20.00

Fredag

08.00 - 14.30

Information vedr. åbningstider

Telefonen vil være åben i klinikkens åbningstider, dog vil jeg ikke kunne besvare dit opkald, når jeg sidder med en patient. Efterlad en besked, og jeg ringer tilbage så hurtigt som muligt, eller skriv en mail eller for ny tid benyt dig af online booking.

I weekenden og helligdage er der mulighed for at kontakte Kiropraktorvagten på 70 20 36 42 mellem kl. 9-10. Vær opmærksom på at der bliver opkrævet et tillægsgebyr.​