Behandlingen af smerter i muskler og led, f.eks. ved ondt i lænden eller ondt i nakken, kan sammensættes af forskellige behandlingsmetoder i form af f.eks. led manipulation, led mobilisering, bløddelsbehandling af muskler i form af triggerpunktsbehandling, massage, nålebehandling af triggerpunkter i muskler, øvelser og vejledning.
Behandling og vejledning ved diskusprolaps i lænden eller diskusprolaps i nakken tilpasses den enkeltes behov, alt efter symptombillede. Som kiropraktor i Odense kan jeg tilbyde behandling af smerter fra alle kroppens led og muskler, f.eks. knæsmerter, albuesmerter og lignende.
Du kan under linket fra sundhed.dk læse yderligere hvad en kiropraktor kan hjælpe med:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/behandling/kiropraktik-hvad-er-det/
Det der adskiller mig fra andre kiropraktorer, er min evner til at se hele mennesket og problemet i helhed, selvfølgelig kun hvis det er relevant for det videre forløb for den enkelte. Når smerteproblematikkerne i dagligdagen ikke er simple, men er mere komplekse eller langvarige, italesætter jeg min vurdering af problemet og kan via samtale og vejledning få den enkelte patient til at få en større forståelse af problemet.