BEHANDLINGER

Reiki Healing

Jeg blev uddannet Reiki Healer af 2. grad i efteråret 2017, og jeg har nu et stort ønske om at kombinere min sundhedsfaglige tilgang med en mere holistisk vinkel.

Der findes mange forskellige healingteknikker, hvoraf Reiki er en af dem. Ordet Reiki er japansk og kan oversættes til Universel Livsenergi. Reiki kan anvendes til fysiske, følelsesmæssige og mentale problemstillinger. Healing sker, når der formidles en energi, en vibration ind i klientens celler, følelser, tanker, som derved påvirkes. Hvis der har været en ubalance, vil det “ skub” vække de indbyggede evner til selvhelbredelse.

Healingen foregår med patienten liggende påklædt på en briks og vil vare 30-60 minutter. Jeg vil placere mine hænder forskellige steder på kroppen, og hvordan healingen opleves kan variere meget. Der er ingen rigtig måde at opleve en Reiki-behandling på. Oplevelsen er meget individuel og aldrig den samme fra gang til gang. Nogle mennesker kan føle varme, kulde eller snurren når hænderne hviler på kroppen. For nogle kan en healing fremkalde billeder og fornemmelser, lidt som at drømme. Man kan også opleve kropslige reaktioner som latter, gråd eller andre sensationer, men det er slet ikke sikkert at det sker for dig. 

Healing kan ikke erstatte din medicin, men den kan være et rigtig godt supplement til medicinsk behandling og optimere din evne til selvheling.

Jeg oplever at mange af mine patienter kan have god gavn af at kombinere den kiropraktiske behandling af gener til bevægeapparatet med healing, som skaber mere ro og overskud.

Brug for en tid?

Ring eller bestil en tid online.